Borgerforening
Rørbæk under udvikling
Nyeste udvikling i Rørbæk
Sparekassen Danmark Fonden Hobro har doneret 65.000 kr. til ny flagalle til byen.
Rørbæk by, er en by der er i konstant udvikling og der er mange ildsjæle. Kultur og Borgerhuset har de seneste år gennemgået en omfattende renovering og modernisering. Det hele startede med at Rebild Kommune i 2015 udloddede 65.000 kr. i projekt ”Sundhed for pengene”. Der blev skrevet en ansøgning og i starten af 2016 fik Kultur og Borgerforeningen tildelt pengene. Herefter blev der indkaldt til et borgermøde, hvor vi fandt ud af hvad pengene skulle bruges til. Der kom en lang række ønsker og forslag til aktiviteter på bordet. Men en forudsætning for alle disse aktiviteter kunne blive en realitet, var at rammerne var i orden. Det blev startskuddet til et stort stykke arbejde med moderniseringsplan, finansieringsplan og en lang række ansøgninger fra diverse fonde.
Det har involveret en lang række frivillige for at få enderne til at nå sammen, men også flere forskellige lokale håndværkere har ydet en stor indsats.
Hele taget er skiftet ud med et nyt, flot og sort Decra ståltag. I samme forbindelse blev tagrender og nedløb skiftet, og gesimser blev renoveret og malet. Overetagen er ligeledes blevet efterisoleret og der er blevet blæst isolering ind i hulmuren i hele huset.
Det gamle støjende oliefyr er skiftet ud med et mere miljøvenligt og støjsvagt gasfyr.
Alle vinduer i stueplan mod nord og vest samt hoveddøren er blevet skiftet til nye flotte i plast. Overetagen har desuden fået nye skråvinduer i taget.
Det gamle knirkende gulv i den store sal er fjernet, underlaget er rettet op og der er blevet lagt et flot massivt trægulv.
Loftet i den store sal er skiftet ud med flotte hvide støjdæmpende Rockfon plader, der lysner op og giver salen en god akustik.
Der er blevet opsat projektor, lærred og nyt lydanlæg med teleslyng.
Her kan du se nogle af vores renoveringsprojekter i Rørbæk
Klik på et af billederne for at se flere