Multihallen i Rørbæk

 

I Rørbæk har vi en multihal som består af en uopvarmet hal med kunstgræs og en tilhørende sal på 330 m² der inkluderer te-køkken og toiletfaciliteter.


Multihallen benyttes både af børnehaven samt idrætsforeningens medlemmer. Den er beliggende ved siden af fodboldbanerne og legepladsen.
Yderligere kan man leje multihallen til diverse arrangementer. Se nærmere information vedr. udlejning længere nede på siden.

Multihallen blev opført i 2018/2019 ved hjælp af frivillige kræfter i Rørbæk by. Vores multihal er et tydeligt eksempel på, hvad et lille bysamfund kan – de kan stå sammen og få ”noget fra hånden”.


Et sådant projekt kan kun lykkes ved hjælp af de mange frivillige som har brugt timevis på byggeriet. Det gjorde vi, fordi vi vil vores by, og fordi vi gerne vil være med til at sikre Rørbæks status som en by der er værd at bo i.

 

Leje af multihallen

Hvis du ønsker at leje multihallen, skal du kontakte formand Gitte Vrist Bech på tlf. 22 26 89 50


Dagsleje af multihallen: kr. 2.000,-
Børnefødselsdage: kr. 75,- pr. time
Klassearrangementer for klasser på Sortebakkeskolen: kr. 75,- pr. time


Betaling foregår via MobilePay ved udlevering af nøgle.
Lejer står selv for rengøring inden aflevering af nøgle.

 

Priser:
I 2020 modtog Rørbæk IF DBUs frivillighedspris:


Frivillighedsprisen – Nørager/Rørbæk IF

”Det er et eksempel på, hvad man kan, hvis man vil,” sagde næstformand i DBU, Bent Clausen, da han præsenterede Nørager/Rørbæk IF som de første vindere af Frivillighedsprisen nogensinde. I Rørbæk har frivillige sammen bygget en 660 kvadratmeter stor indendørs kunstgræsbane med tilhørende festsal ved siden af. Den lille by har vist, hvor stor en forskel frivillige ildsjæle kan gøre for en klub og et lokalsamfund.

 

 

Link: https://www.dbu.dk/nyheder/2020/februar/dbu-hylder-bredden-ved-aarets-repraesentantskabsmoede/?fbclid=IwAR08K4SIbjxJM4oQWjn_jTneCgvfHbOHCluYKQOGNXJp2r6BMqYGan7FEhY