Borgerforening
Rørbæk idrætsforening
I Rørbæk er der plads til fodboldglade drenge og piger.
Vi har et fint stadion og dertilhørende klubhus med omklædningsfaciliteter.
Rørbæk Idrætsforening blev etableret i 1947.
Rørbæk Idrætsforening er en forening som drives udelukkende af frivillige kræfter. Personerne bag gør en aktiv indsats fordi idrætsliv betyder meget for byens borgere, og fordi vi gerne vil sikre, vi fortsat har attraktive tilbud i idrætsforeningen.
I Rørbæk har vi god opbakning til vores foreninger, og det er vigtigt at fastholde, da et aktivt forenings- og idrætsliv giver så meget til både store og små.
Dog kan vi i vores lille idrætsforening prale af flere større tiltag og arrangementer, bl.a. kan nævnes besøg af FC Zulu til en opvisningskamp samt en fodboldkamp mellem lokale helte og Oldboyslandsholdet.
Børnehaven i Rørbæk er opført af idrætsforeningen og byens borgere. Den stod færdig i 2004 og blev bygget af frivillige kræfter. Børnehaven er placeret mellem klubhuset og multihallen, hvilket giver børnehavens børn og personale skønne muligheder for at bruge alle faciliterne.